Viskestykkers sugeevne er helt afgørende
Dine viskestykkers sugeevne har stor betydning for din oplevelse af dine nye viskestykker. Der findes ikke noget værre end viskestykker, der ikke kan suge. Vi har alle prøvet det.
Men du kan faktisk selv gøre ret meget for at sikre dig, at dine viskestykker suger og tørre som de skal. Og du skal gøre det inden du tager dem i brug.
De fleste viskestykker er lavet af bomuld. For at sikre optimal sugeevne skal bomuldsfibrene åbnes inden viskestykkerne tages i brug. Derfor skal du altid lægge dine nye viskestykker i koldt vand i 24 timer. Dette åbner bomuldsfibrene, og er desuden med til at fjerne evt. overskudsfarve fra dine tekstiler.
Når viskestykkerne har ligget i blød i 24 timer er det tid til at du får dem vasket. Undgå gerne at vaske dine viskestykker på mere end 40 grader de første par gange. På denne måde skåner du farven og overfladen.
Et andet rigtig godt råd er at undgå skyllemiddel. Skyllemiddel lægger en hinde over dine tekstiler, der forringer dine viskestykkes sugeevne og i stedet får vandet til at prelle af – hvilket jo bestemt ikke er at foretrække.
5 hurtige råd for at sikre dine viskestykkers sugeevne
- Fold viskestykkerne ud og dæk dem med rigeligt koldt vand i 24 timer
- Vask de nye viskestykker i vaskemaskinen
- Undgå altid at bruge skyllemiddel, da det vil forringe viskestykkets sugeevne
- Vask ikke dine viskestykker på mere end 40 grade i starten
- Tør din viskestykker som du plejer enten i luften eller tørretumbler
Valg af viskestykker
Hvilket viskestykke du skal vælge, kommer meget an på dit temperament og din stil. Grundlæggende finder du tre forskellige slags viskestykker på shoppen
Bomuldsviskestykker i genanvendt bomuld
Frotte viskestykker i genbrugsbomuld
Kokkeviskestykker
Bomuldsviskestykker i genanvendt bomuld
Bomuldsviskestykker i genanvendt bomuld er produceret af genanvendt bomuld fra bomuldsrester i tekstilindustrien. De er æstetisk flotte og passer perfekt ind i det skandinaviske designer hjem. Farven på viskestykkerne er støvede og passer ind i de fleste køkkener i dag.
Frotte viskestykker i genbrugsbomuld
Frótte viskestykker er mere bløde og puffet i deres udseende. De har en fantastisk sugeevne og er for nogle det eneste rigtige at benytte, når der skal vaskes op. Vores frótte viskestykker er produceret af genbrugsbomuld.


