Hvad er forskellen på bomuld og bomuldssatin?
Til at starte med, så lad os lige få en ting helt klart – satin er en bestemt form for vævning og ikke et materiale eller fibre i sig selv. Satinvævning giver lagner og sengesæt et eksklusivt look med en blank og glat overflade.
Bomuld er et 100% natur materiale af plantefibre. Bomuldssengesæt er fremstillet af tynde og tætvævet bomuldsgarner. Dit sengetøj skal kunne holde til, at du ligger i det i mange timer hver nat. Bomuld er et slidstærkt materiale, der ikke så let går i stykker og holder sin form.
Når du skal vælge sengesæt anbefaler vi altid, at du vælger et sengesæt i naturmateriale, f.eks. bomuld. Indenfor bomuld kan du vælge mellem bomuldssatin og bomuldspercale, der begge har hver deres fordele.
At kende forskellen på bomuld og bomuldssatin hjælper dig med at afgøre hvilket sengesæt du skal vælge.
Bomuldssatin til dig der fryser om natten
Ud over at give dit sengesæt et eksklusivt look er satinvævningen også med til at holde dig varm om natten. Den måde satin er vævet på gør, at sengesæt i bomuldssatin er super velegnet til dig, der har tildens til at fryse om natten.
Er du til gengæld en af dem, der ofte vågner varm, og fugtig af sved om natten, bør du kigge efter sengesæt i bomuldspercale.
Bomuldspercale til dig der har det varmt om natten
Bomuldspercale er en traditionel bomuldsvævning, der giver sengesættet et mere mat og tørt look. Percale er velegnet til dig, der har det varmt om natten, da vævningen er med til at transportere varmen væk fra kroppen.
Den lette og åndbare vævning gør percale til et førstevalg til dig, der har det varmt om natten. Hvis du leder efter et sengesæt, hvor du kan kombinere kvalitet, holdbarhed og kølighed, bør du helt sikkert vælge percale sengesæt.